Hos TacDane er vi stolte sponsorer af flere danske IPSC- og PRS-skytter, der bærer vores værdier både på og uden for banen. De står for ordentlighed, respekt og godt sportsmanship - og tager altid godt imod nye skytter. For os handler samarbejdet ikke kun om resultater, men om at repræsentere sporten og fællesskabet på den rigtige måde.
Vores ambassadører deler vores passion for grej, præcision og funktionelt udstyr. De tester det i praksis, stiller krav og hjælper os med at blive endnu bedre. Derfor er vi stolte af at have dem som en del af TacDane-familien.
Frederik Jensen - First Down Range
Min interesse for skydning begyndte som 12-årig med et luftgevær og har siden udviklet sig til en dyb fascination af præcision og mekanik. I 2013 tog jeg jagttegn, og de følgende år brugte jeg på at fordybe mig i langdistance- og præcisionsskydning: ballistik, aftræk, optik, ammunition, opsætning – alt det, der får et skud til at lande præcis, hvor det skal. I dag skyder jeg PRS og arbejder som våbenmekaniker, hvilket giver mig en sjælden kombination af praktisk erfaring på banen og teknisk indsigt ved værkstedet.
Jeg har altid valgt udstyr ud fra, hvad der fungerer i virkeligheden, frem for traditioner eller store brands. Det har ofte trukket mig i retning af mere taktisk gear, som nogle butikker ikke ser som “klassisk” jagtudstyr. Hos TacDane møder jeg derimod en tilgang, der matcher mine egne værdier: fokus på funktion, kvalitet og ærlig rådgivning. Hvis de ikke har det rigtige, hjælper de med at skaffe det i stedet for at skubbe et tilfældigt alternativ. Den tilgang gør, at jeg med ro i maven repræsenterer dem som ambassadør.
Lige siden jeg som 15-årig fik fingrene i et Guns & Ammo-magasin, har jeg været fascineret af pistoler og skydning. Først mange år senere tog jeg springet og prøvede kræfter med min lokale skytteforening, hvor jeg blev introduceret til IPSC - og det var kærlighed ved første skud.
For mig er IPSC blevet en livsstil. Jeg finder ro på skydebanen og værdsætter fællesskabet dybt. Skydning handler om selvdisciplin, fokus og viljestyrke – egenskaber der former os som mennesker.
Efter at have deltaget i Worldshoot XX i Sydafrika står det klart, hvor meget skydemiljøet betyder for mig. TacDane har været en uvurderlig partner på rejsen – med deres ekspertise og støtte kan jeg udfolde mit fulde potentiale.
Vi holder altid åbent – for din skyld, ikke vores søvns. Ordrer sendes dagligt og pakkes med samme kærlighed, som vi har til godt grej
Showroom åbent: Tirsdag kl. 19:00 – 23:30 (ja, vi ved det er sent – men det er her, vi trives) Fredag kl. 14:30 – 18:00 (kom og spark dæk før weekenden)
Weekend og afhentning? Skriv, ring eller brug røgsignaler – vi finder ud af noget.