Glock 17 Gen 6 er den nyeste generation af den klassiske 9×19 mm servicepistol. Generation 6 introducerer markante ergonomiske forbedringer, en ny flat-face aftrækker og et opdateret optic-ready system, som tilsammen giver bedre kontrol, mere ensartet aftræk og en mere integreret opsætning til rødpunktssigter – uden at afvige fra Glock-platformens velkendte driftssikkerhed.
Glock 17 Gen 6 bygger videre på den gennemprøvede konstruktion fra tidligere generationer, men med tydeligt fokus på ergonomi, skydekontrol og moderne opsætning. Grebet er opdateret med den nye RTF6-tekstur, som dækker en større del af rammen og kombinerer fast greb med høj komfort. Integrerede thumb rests og en let palm swell giver mere konsekvent håndplacering og bedre kontrol ved hurtig skydning og genladning.
Aftrækkeren er redesignet til en flat-face profil, hvilket giver en mere direkte kontaktflade og en mere ensartet bevægelse. Aftrækket arbejder fortsat med Glock Safe-Action systemet, men den ændrede geometri bidrager til bedre kontrol og forudsigelighed. Samtidig er aftrækkerbøjlen undercut, og rammen har en integreret beavertail, som muliggør et højere greb og reducerer oplevet rekylløft.
Gen 6 introducerer et nyt optic-ready system, hvor rødpunktssigter monteres mere integreret i slæden end tidligere løsninger. Resultatet er lavere montagehøjde, bedre sammenhæng mellem sigtemidler og optic samt en mere robust opsætning til tjeneste- og konkurrencemæssig brug.
Slæden har dybere og mere markante serrationer, som forbedrer greb ved ladegreb og administrativ håndtering. Der er samtidig foretaget justeringer omkring slide stop-området for at reducere utilsigtet aktivering under skydning. Internt er konstruktionen opdateret med fokus på driftssikkerhed og ensartet funktion, samtidig med at kompatibilitet med eksisterende Glock-magasiner bevares.
Glock 17 Gen 6 fremstår som en konsekvent videreudvikling af platformen, hvor ergonomi og moderne anvendelse er prioriteret, uden at gå på kompromis med den enkle og robuste Glock-filosofi.
Tekniske specifikationer
OBS: Leveres med gevindpibe for at overholde krav til totallængde Kaliber: 9×19 mm Magasinkapacitet: 17 patroner Aftrækker: Flat-face aftrækker, Safe-Action system Greb: RTF6-tekstur med integrerede thumb rests og palm swell Ramme: Undercut spustebøjle og integreret beavertail Optic-ready: Gen 6 integreret optic-interface Slæde: Forbedrede serrationer Magasinkompatibilitet: Kompatibel med eksisterende Glock-magasiner
Utrolig professionel og venlig. Jeg har så mange gode ting at skrive om ham at jeg ikke har tid til at skrive det i én kommentar. God valg af varer fra USA som man ikke kan købe andre steder, hverken i Danmark eller Helle Europa. Tak for handlerne. Her er et bælte med 2 pouches fra Spiritus Systems jeg ikke kunne købe andre steder
Jeg har haft en rigtig god oplevelse hos TacDane. Det er ikke bare en webshop, men et sted hvor man mærker, at folkene virkelig forstår taktisk udstyr og selv har praktisk erfaring.
Jeg fik professionel rådgivning og ærlig feedback, som hjalp mig med at vælge den rigtige løsning til mit setup. Servicen var hurtig, seriøs og meget imødekommende – de tog sig tid til at svare på spørgsmål og sikre, at alt passede korrekt.
Meget kompetent team og et stærkt udvalg af kvalitetsudstyr. Kan klart anbefales, hvis man leder efter pålidelig vejledning og godt gear.
vh Dan
God service, chat og hurtig smidig leverance.
Købte en Ranger Point Precision Trigger til min Marlin 1895 BLS, 45/70 - den fungerer utroligt godt; meget lettere aftræk og den mere lige aftrækker godt det enklere at repetere med pegefingeren inde i leveren, dermed hurtige betjening. Kan virkelig anbefale både Tacdane samt produktet👍👍👍
Super god oplevelse hos tacdane!
Jeg har købt en montage, en mount og et sigtekikkert hos tacdane, og jeg kunne ikke være mere tilfreds. Fra start til slut har servicen været helt i top – venlig, hurtig og virkelig professionel. Kommunikationen var nem og behagelig, og jeg følte mig godt hjulpet hele vejen igennem. Jeg fik rigtig god vejledning og rådgivning, så jeg endte med præcis det udstyr, der passede til mine behov. Det mærkes tydeligt, at de ved, hvad de taler om, og brænder for det, de laver. Jeg handler helt sikkert her igen og giver 5 stjerner uden tøven!